onsdag den 4. marts 2015

Standby



Bloggen er p.t. på standby. Det lader til at ingen af os har noget på hjerte for tiden (selvom I stadig kan se at vi løbende opdaterer vores instagram profiler - link ude til højre), og så hellere lade være med at skrive noget end at lave indlæg bare for at lave indlæg :) Så er det godt der findes så mange andre bloggere der flittigt opdaterer deres blogs - I kan se min læseliste ude til højre her.

Vi må se hvornår / om vi vender tilbage igen! Ha' det godt så længe!

/Camilla

søndag den 18. januar 2015

Flad mave på 6 uger

I dag har jeg brugt dagen på forberedelserne til næste uge. I morgen starter jeg nemlig på en kostplan som jeg har set i det nyeste nummer af Iform. Det er en overskuelig plan som giver god mulighed for selv at sammensætte frokost og aftensmad på en nem måde.

Jeg regner ikke med "flad mave på 6 uger" som planen lover men jeg håber på et betydeligt vægttab :)

Er der andre der skal med på den kostplan?

mandag den 5. januar 2015

Nyt år - nye mål!

Jeg er én af dem der laver nytårsforsætter. Jo jo, jeg kan da sagtens se at man skal starte den dag man beslutter sig for noget, men for mig er starten på et nyt år bare tit en lille kickstarter. Så kan jeg stå dér sammen med resten af den danske befolkning og svede i fitness centeret - men velvidende at jeg altså knokler hele året og ikke bare i januar og februar måned ;)


Disse 2 billeder symboliserer meget godt mine 2 nytårsforsætter. Jeg vil gerne være bedre til at spise flere grøntsager, og så vil jeg fortsat træne og øge min styrke - men samtidig vil jeg også fortsætte med yoga for at få bedre mobilitet, smidighed og kropsbevidsthed :) Dét kan jeg nemlig mærke at yoga i høj grad giver mig. Billedet herunder viser min fremgang i Downward Dog stillingen i løbet af 4 måneder - jeg synes selv det er helt okay, men jeg glæder mig til jeg en dag kan strække benene helt ud og røre gulvet med hælene. Det er mine ben ikke smidige nok til endnu. Men så har man jo et mål at gå efter! Og så synes jeg man kan se at mine overarme/skuldre er blevet større?

Pølsehornet er glutenfrit og opskriften kan findes hos den søde Helene (klik) :)

Jeg håber I alle kom godt ind i 2015 og at I nød julen og ferien (til dem der havde ferie) :) Jeg kickstartede allerede mine forsætter i sidste uge med masser af træning (både yoga, stepfit, stram op og styrketræning) og en del flere grøntsager en normalt.

mandag den 22. december 2014

Kjoler til jul og nytår

Julen står for døren, og med den følger både julefrokoster og nytårsaften. Jeg havde selv en julefrokost for et par uger siden med arbejdet, og det var den eneste julefrokost i år pånær den årlige med familien den 26. :) Jeg elsker at dresse lidt op til fester, og det er ikke så tit det sker når man ikke render i byen hver weekend ;) Jeg har købt en kjole der kunne bruges til både julefrokost med firmaet, nytårsaften og måske også en enkelt dag i julen. Det ER jo bare rart med kjoler så der er plads til ekstra julemad :D .. og ja, så er det vist ret tydeligt at jeg har et eller andet med blonder og pallietter ;)

Jeg har lavet mit bud på 6 kjoler til julen/nytår - 3 stk. til under 1000 kr. og 3 stk. til under 2500 kr.

De første 3 er fra Esprit og kan købes på deres hjemmeside.



De sidste 3 er alle fundet hos Youheshe. Især den første ville jeg elske at have på juleaften!





mandag den 24. november 2014

Pastel plakater

Jeg er begyndt at lege lidt med Photoshop. Jeg vil nemlig gerne lave lidt nye plakater / små billeder til vores lejlighed. Der mangler noget på væggene. I første omgang er det mest blevet til pastelfarvede billeder, men kunne nemt forestille mig at kæresten synes de er for tøsede ;) Så jeg må se om jeg kan lave nogle lidt mørkere. Har I nogle gode citater der kunne skrives på plakaterne?

mandag den 17. november 2014

Hjemmetræning: Nordic Hiit!

Jeg følger pigerne fra Nordic Hiit på instagram, og jeg bliver altid så inspireret af dem! De laver de vildeste øvelser og masser af videoer. Pigerne har lavet siden Nordic Hiit som er øvelser man kan lave hjemme. Det er høj-intensitet-interval-træning og det er virkelig noget der giver sved på panden. Når min lænd en dag er helt tip top igen vil jeg kaste mig ud i flere af deres programmer, men indtil da vil jeg anbefale deres side til jer (hvis I da ikke allerede har stiftet bekendtskab med dem) :) Jeg håber at jeg en dag kan lave nogle (næsten) lige så seje øvelser som pigerne laver.

Så smut ind på deres side (klik) eller på én af deres instagram profiler (@idawad og @christinavld) og bliv inspireret!

Billederne er lånt fra pigernes instagram profiler :)

onsdag den 12. november 2014

Min tredje hobby.. Bolig :)

De af jer der følger mig på instagram ved godt at træning og madlavning er nogle af mine yndlings hobbyer, men jeg har også en 3. hobby som jeg bruger meget tid på.. Boligindretning! Jeg er især vild med selv at være kreativ. For nyligt er jeg blevet inspireret af forskellige personer på instagram til at prøve akvarelmaling. Og det er der kommet 2 fine billeder ud af :)






Derudover sad jeg forleden og fandt lidt tegne inspiration på Pinterest (elsker at samle inspiration derinde) og det kom der altså et par fine ting ud af :) Ballonen er malet med akvarel.

Vil I gerne have flere bolig indlæg som dette? Måske se lidt mere af hvordan vi bor? :)



tirsdag den 21. oktober 2014

Svag core og usmidig hofte..

.. det er sådan det hele forholder sig lige nu.

Inden sommerferien fik jeg et kraftigt hold i lænden og en streng ordrer fra lægen om at holde mig HELT fra træning til det var væk - og så starte meget meget langsomt op igen. Så siden vi kom hjem fra ferie har jeg næsten ikke styrketrænet. Jeg har i stedet fokuseret på yoga, pilates, bold og andet i den dur, og så suppleret det med Stepfit for at få noget konditionstræning.

Desværre driller min ene hofte rigtig meget, og jeg får lynhurtigt gener og smerter deri ved træning. Jeg blev røntgenfotograferet da jeg var til kiopraktor med lænden (inden jeg tog til lægen) og de konstaterede at jeg har hoftedysplasi i højre hofte. MEN ... det er altså venstre hofte jeg altid har døjet med og som nu er værre end nogensinde. Det giver ingen mening for mig.



Nu er jeg så begyndt på nogle forskellige udstrækningsøvelser for hoftebøjerne, for det kan jo være de er for stramme eller noget i den stil? Jeg har ikke forstand på det, men nu ser jeg om det kan hjælpe på det. Jeg har også skrevet til lægen i dag og bedt om at få en henvisning til en fys, for jeg har som sagt ikke nok forstand på det selv til at vide hvad der er galt.

Men hvis der sidder nogle med stor erfaring og læser med her, så kan smerterne bedst beskrives som en irritation i hoften/lysken som stråler ned i for-låret. Jeg har nedsat mobilitet i hoften, og når jeg sidder på en stol med bøjede ben og løfter benet op, så er det dér smerterne kommer. Er ved at være godt og grundigt træt af det, for det begrænser mig i min træning - og det hader jeg!


Beklager det lidt sure opstød herfra i dag, men summa summarum er at jeg arbejder på at få styrket min core/ryg og på at få den hofte til at makke ret! :)


tirsdag den 14. oktober 2014

Kender I det? (Om at se et billede af sig selv og blive overrasket..)

Der er unægteligt sket meget med mig i løbet af de sidste 3 år - både fysisk men bestemt også psykisk. Jeg gik fra at være hende singlepigen der aldrig rørte sig og drak i weekenderne til at være hende hvor motion bare er noget man gør (fordi man synes det er mega rart), ikke-single og til nærmest ikke at gå i byen mere. Det er en 180 grader drejning mit liv har taget, og jeg er SÅ glad for at jeg valgte at lægge livsstilen om. Jeg har aldrig været fanatisk, har stadig nydt livet og alligevel står jeg nu her, 18 kg lettere og betydeligt sundere end dengang.



Så var det lige at jeg faldt over et billede og tænkte "Er det virkelig mig?" for indimellem kan man godt føle at der ikke er sket noget. Man stirrer sig blind på sin egen krop og selvom man jo VED at man vejer 18 kg mindre, så er det svært at se i spejlet. Så halleluja for billeder ;) Det første billede er fra dengang jeg lige var begyndt på min livsstilsændring - Julen 2011, og det andet billede er fra i går :) Jeg ser jo nærmest yngre ud i dag! Haha..

Så som altid vil jeg opfordre jer til at tage billeder før og undervejs i jeres vægttab. Det er simpelthen guld værd at kunne se tilbage og se hvor meget der er sket!

mandag den 13. oktober 2014

Sommeren er slut!

.. og man kan vist ikke længere kalde stilheden herinde for "Sommerpause" ;) Så her har I mig igen! Det har været dejligt med en lille skrivepause, men nu er jeg også klar til at lave nogle fine indlæg til jer igen.

Jeg vil starte med at fortælle lidt om vores sommerferie i Mellemamerika. Jeg har aldrig prøvet at rejse med rygsæk, så det var virkelig ukendt territorium for mig. Vi boede på hostels, men i private room - dog var der lige 2 nætter hvor vi måtte nøjes med dorms, da der ikke var plads i deres private rooms. Det var spændende at prøve en anden type rejse, men jeg vil aldrig blive én af dem der tager afsted på sådan en tur i flere måneder. Jeg fik hjemve efter et par uger ;)

Mig i Antigua :)

Jeg kunne virkelig skrive lange indlæg om vores tur, men vil i stedet nøjes med at fortælle hvilken rute vi tog. Det er en meget kendt backpacker rute, og mange af dem vi mødte tog enten samme rute som os, eller den omvendte af vores rute.

Billund -> Paris -> Atlanta -> Guatemala City -> Taxa til Antigua
Lake Atitlan
Lanquin (Her kan vi VIRKELIG anbefale Semuc Champey turen med cave tour)
Flores (Tikal var virkelig smukt og spændende)
Caye Caulker (I Belize)
Tulum - Her boede vi på luksus hotel, Grand Oasis Tulum. 800 pr. mand pr nat, all inclusive - og det var VIRKELIG pengene værd! Det var ikke bare billige drinks, men et helt resort med lækre restauranter og lækre drinks. Pools og hvide sandstrande. Perfekt afslutning på ferien!

Mig med et MEGET anstrengt smil!

Hvis jeg skulle nævne nogle højdepunkter på turen, så er det:

Semuc Champey og cave touren samme sted.
At stå på en terasse ude på en flod mens 1000-vis af flagermus flyver om ørene på dig! (Hostel El Retiro i Lanquin).
Jeg holdt en tarantel!!
Udsigten ud over Tikal.
At snorkle med manatees (søkøer), pilerokker og nursehajer.
Det krystalklare vand i Tulum

Tulum! Aldrig har jeg set så krystal-klart vand! Det var helt fantastisk!

Jeg bliver helt forpustet når jeg tænker på alt det vi nåede at opleve på 16 dage. Der var meget transporttid, ja, men vi nåede det vi skulle og vi mødte en masse søde mennesker på turen. Hvis I overvejer en lignende ferie så vil jeg bare sige: GØR det! I vil ikke fortryde det :) Vi oplevede intet dårligt, hverken tyveri eller ubehagelige folk. Alle var søde og imødekommende og det er en ferie vi aldrig vil glemme.

tirsdag den 22. juli 2014

Sommerpause!

Vi kender det vist alle: Sommer betyder masser af aftaler og oplevelser! Og det er ikke anderledes for mig :) Jeg har bla. Nordic Race på programmet på lørdag, og i august skal kæresten og jeg til Mellemamerika i et par uger. Det hele er så spændende, og jeg nyder alle de skønne ting vi oplever her henover sommeren.

Så bloggen holder sommerferie for mit vedkommende :) I gider garanteret heller ikke sidde inde foran skærmen i det her lækre solskinsvejr! Så jeg vil bare ønske jer alle en rigtig god og oplevelsesrig sommer! Jeg vender tilbage i september med fornyet energi og forhåbentligt en masse fine billeder fra sommerferien :D

Jeg vil stadig være at finde på instagram, hvor jeg opdaterer ofte! :) @healthyhappymilla

God sommer kære læsere!

lørdag den 5. juli 2014

Rootza!

Det er lørdag og jeg var virkelig i humør til pizza! Men jeg vil jo gerne smide nogle flere kilo og så går det jo ikke med den fedtede slags. Forleden faldt jeg over en opskrift på rootza (pizzabund lavet på gulerødder) hos Tine (klik) og den måtte prøves! Jeg toppede den med skinke, mozarella og rucola - og jeg siger jer den var lækker! Kan anbefales som sund fastfood :)

God lørdag derude!

tirsdag den 24. juni 2014

Rejsefeber!

Jeg har virkelig rejsefeber for tiden! Min kæreste og jeg er jo ved at planlægge en fantastisk rejse sammen, og det sætter virkelig tankerne i rejse-mode, så da jeg faldt over denne rejse kampagne ville jeg straks dele den med jer! :) Jeg har altid selv drømt om at komme til Maldiverne, og håber det bliver muligt en dag - indtil da må jeg bare deltage i konkurrencen selv og krydse poterne ;)

Klik på billedet for at komme til siden hvor I selv kan deltage! :)



Indlægget er skrevet i samarbejde med Sitevision, men med egne ord :)

søndag den 22. juni 2014

Sunde(re) mintfarvede mini cheesecakes!

I går holdt jeg fødselsdag for familien, og da min søde lillebror er begyndt at tænke meget over hvad han spiser *indsæt en stolt støresøster* ville jeg lave noget kage han også kunne smage. Vi har nemlig været til flere familie fødselsdage hvor han bare har siddet og drukket vand mens vi andre guffede kage i os, og sådan skulle det ikke være her :) Så jeg søgte lidt rundt omkring på nettet efter sundere cheesecakes, og fik lavet nogle rigtig gode mini cheesecakes. De blev i hvert fald taget godt imod! Man kunne ikke rigtig smage limen da der ikke var ret meget saft i de 2 limes jeg havde købt, men her dagen efter kan man! Den grønne frugtfarve er valgfri, men synes mintfarven var så fin :)




I virkede også ret begejstrede for dem på Instagram, så her får I opskriften (nogenlunde - jeg laver tit ting på slum):

Bund:
350 g dadler
35 g mandler
150 g grove digestige kiks

Udsten dadlerne og kom det hele i en blender/minihakker. Blend det til har en nogenlunde ensartet og klæbrig masse. Pres det ud i små muffinforme (ca. 0.5 cm) så det er ca. lige tykt over det hele. Stil dem på køl mens du laver selve cheesecake cremen.

Cheesecake creme:
5 blade husblas
400 g light philadelphia smørreost
500 g creme fraiche
2 spsk agave sirup
saften fra 1-2 lime
Sukrin efter smag
Evt. lidt grøn frugtfarve til massen bliver en fin mintfarve

Smelt husblassen efter anvisningen på pakken.
Bland smørreost, creme fraiche, agave og limsaft og smag til med sukrin
Tilsæt den grønne frugtfarve
Til sidst puttes den smeltede husblas i mens man rører rundt i massen
Hæld ostemassen ud over bundene i muffinformene og sæt på køl i nogle timer

Ostemassen stivnede ikke nok ved mig til at de kunne tages ud af formene, så vi spiste dem bare direkte af dem, men hvis man evt. tilsætter mere husblas kan det være det kan lade sig gøre :) Jeg synes dog hurtigt det kan blive for "gummi agtigt" hvis der kommer for meget husblas i.

Pynt med jordbær og nyd de små cheesecakes :) Velbekomme! Tag mig meget gerne på #healthyhappymilla hvis I afprøver opskriften selv!


lørdag den 21. juni 2014

Northside 2011 vs. 2014 - Ikke kun en fysisk forandring..

.. det mentale har helt sikkert også ændret sig siden 2011! Og det skulle det da også helst ;) Jeg ER jo trods alt blevet 3 år ældre siden da. Men jeg kan huske (og se på billederne fra dengang) at jeg altid liiige drejede hovedet en anelse til siden - for så så man ikke hvor rund-hovedet jeg egentligt var. Og hvis man så liiige løftede hovedet en anelse, så kunne man skjule dobbelthagen lidt.



I dag har jeg det rigtig godt med den måde jeg ser ud på! Jeg elsker at træne og spise sundt, men tillader stadig mig selv at skeje ud - f.eks. til Norhside. Og så er jeg ikke længere bange for at få taget billeder uden at dreje hovedet. Jeg smiler også meget mere med tænderne nu. Det gjorde jeg ikke da jeg vejede 17 kg mere, for så så man jo bare endnu mere rundhovedet ud. Puha.. der var mange ting man skulle tænke på når der skulle tages billeder hva? ;) Selvfølgelig kender man stadig sine gode vinkler, men bare dét at jeg kan smile - sådan oprigtigt smile - på billeder, det er virkelig dejligt!

Billederne her er fra Northside fra hhv. 2011 og fra i år. Dengang vejede jeg omkring 17 kg mere end jeg gør i dag. Jeg havde næsten altid kjole og cardigan på - lang cardigan, for den skjulte bagdelen. Kjolen skjulte lårene, og cardiganen skjulte armene. I år var jeg til Northside i jeans og stroptop (den på billedet ovenover) - og jeg tænkte vitterligt ikke på om mine overarme så tykke ud. Jeg har ikke slanke overarme (endnu) men nu gemmer der sig i det mindste nogle muller inde under fedtet, og det giver en vis selvtillid at vide det ;)

Det giver virkelig stof til eftertanke at tænke tilbage. Jeg håber også I kan lide disse indlæg med tilbageblik :) Og at I kan bruge dem til selv at blive motiveret! Hvis jeg bare kan motivere én så er jeg glad!

God lørdag allesammen!

fredag den 20. juni 2014

Lækre vipper med Tmore Eyelash Serum!

Jeg har altid været glad for mine øjenvipper. De er lange og relativt mørke, men alligevel kommer jeg mascara på hver dag (eller, i hverdagene... I weekenderne får de indimellem ro).. Jeg synes man ser mere vågen og frisk ud når vipperne er 'malet op' :) Jeg kan huske at min mor har fortalt mig nogle gange om  hvordan hun indimellem var i tvivl om jeg sov da jeg bar baby, fordi mine øjenvipper var så lange. Så kunne hun ikke se om jeg havde åbne eller lukkede øjne ;)

Det var faktisk min mor jeg tænkte på da jeg læste om Tmore Eyelash Serum, for hun har nævnt at hendes øjenvipper er blevet færre og kortere. Og det oplever alle nok på et tidspunkt. Produktet koster normalt 399,- men er nu sat ned til 69,-! Dét er da et prisfald der vil noget :) Jeg har lige tippet min mor om det, og hvis det virker så godt som anmeldelserne siger, så tegner det godt for min mor - og måske for mig selv i
fremtiden! Hvem vil ikke have længere, tættere, stærkere og fyldigere vipper? Jeg vil i hvert fald gerne :D Og så er jeg generelt mere fan af at man kan gøre sine egne vipper stærkere frem for at få limet nye vipper på!

Og her får I lige et gaaaammelt billede og et lidt nyere billede af moi ;)

Er der nogle af jer der har prøvet produktet, og hvad synes I om det? :)

Indlægget er skrevet i samarbejde med Tmore Eyelash Serum, men er skrevet med egne ord.

Der er så stille..

Ja der er godt nok stille herinde for tiden. Jeg ved ikke hvad Jennifer laver, men jeg prøver selv på at komme mig oven på Northside Festival ;) 3 dage med musik, solskin og fantastiske mennesker har virkelig været hårdt for mig, og jeg har bare været træt træt træt. Fik dog slæbt mig afsted til Stepfit tirsdag, hjalp en veninde med flytning onsdag aften og var nede og træne ryg og lidt skulder i går. I dag står den på indkøb efter arbejde da min familie kommer på besøg i morgen. Så jeg vil prøve mig frem med nogle sundere mini cheesecakes :) Opskriften kommer herinde hvis de bliver gode!

Billedet viser min aftensmad forleden. Er stor fan af rugbrøds madder når tiden er knap - og især når jeg ofte får varm mad til frokost på arbejdet :) Tomaterne er hjemmedyrkede da vi har fået en tomat plante i køkkenvinduet :D Det er så hyggeligt!

onsdag den 11. juni 2014

Lidt nyt i skabet... som ikke er træningstøj ;)

Det hele behøver jo ikke altid handle om træning ;) Og hvor meget jeg end elsker at købe trænings tøj, så har man jo også brug for almindeligt tøj engang imellem :D Så i går købte jeg denne fine sag i h&m. Jeg spår at den kommer til at blive brugt meget henover sommeren - måske allerede på Northside i weekenden?

Er der andre der skal med til Northside? Jeg glæder mig helt vildt til at høre Lana del Ray!

onsdag den 28. maj 2014

30 days yoga challenge

Jeg var til Hatha Yoga i mandags for første gang. Jeg har tidligere prøvet flow yoga, men blev ikke rigtig bidt af det. Denne gang prøvede jeg det som Heat Wave (i en sal opvarmet til 37 grader) og nøj man svedte! Det var samtidigt rigtig rart, for leddene og musklerne var ekstra smidige.

Men det gik altså op for mig at jeg virkelig trænger til at dyrke noget mere yoga/smidighedstræning. Alt det styrketræning har gjort mig ufattelig usmidig ;)

Jeg var tidligere faldet over "30 days yoga challenge" på Anneli's blog, og kom til at tænke på det i aftes. Så jeg hentede min yoga måtte, nogle stearinlys og min ipad, og satte mig ind i vores spisestue med gardinerne rullet for. Og så lavede jeg ellers dag 1 i challengen :) Det var rigtig rart, og jeg har tænkt mig at fortsætte! Er sikker på at min krop vil takke mig for det. Det er i hvert fald rart at få strukket diverse muskler ud :)

Hvis I har lyst til at joine mig i challengen, så kan I prøve den første video her. Det tager kun 20 min :)


tirsdag den 27. maj 2014

Lækre cookies!

Jeg får en savnet veninde på besøg i aften og ville i den anledning bage noget lækkert. Jeg har på det seneste fået købt en masse nye og spændende ingredienser, bla. kokossukker. Jeg fandt så en opskrift på cookies og rettede lidt i den så den blev en anelse ernærings forbedret :) Resultatet blev disse lækre cookies. Det eneste ærgerlige er at de sidder lidt fast på bagepapiret.

Opskriften fandt jeg her. Jeg erstattede bare det almindelige sukker med kokossukker og kom ikke kakaonips i :) Mine fik ca 15 min i ovnen.

Husk at have god afstand mellem dine cookies for de flyder ret meget ud ;) Bon appetit!